»Bekymret« skatteminister bønfalder Mette Frederiksen i åbent brev: Drop »den slags politiske platheder«

Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost.

Vi er vanen tro begivet os tidligt ud – og sikke koldt, det er blevet – for at samle alt det vigtigste, du behøver at vide for at være opdateret om dansk politik.

I dag skal vi forbi både en partipolitisk kongres, et partipolitisk landsråd og den historie, der gemmer sig bag dagens overskrift.

Men vi begynder på forsiden af Børsen, der i dag har en historie af den slags, ingen ministre er særligt glade for at være hovedperson i.

Børsen skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i maj gav forkerte oplysninger til Folketinget. Det skete, da han i et folketingssvar afviste, at Udenrigsministeriet havde kendskab til sagen, da flyselskabet SAS i foråret ændrede Taiwans navn på sin hjemmeside fra »Taiwan« til »Taiwan, Kina«.

En aktindsigt viser nemlig, at Dansk Industri på vegne af SAS allerede i marts rent faktisk havde været i dialog med Udenrigsministeriet om sagen.

»Spørgsmålet går på, hvad man skal kalde Taiwan uden at fornærme Kina – og omvendt,« skrev en seniorchefkonsulent fra Dansk Industri således den 27. marts i en mail til Udenrigsministeriets handelschef i Taiwan, og handelschefen tilbød efterfølgende Dansk Industri og SAS et møde møde med en embedsmand i København.

Avisen bemærker, at sagen er »storpolitisk penibel i forhold til Danmarks et-Kina-politik«.

Udenrigsminister Anders Samuelsen skriver i et skriftligt svar til Børsen, at det fejlagtige svar til Folketinget skyldes »en beklagelig sagsbehandlingsfejl i Udenrigsministeriet«, og at »det ærgrer mig naturligvis, at man i ministeriet ikke i første omgang fik undersøgt sagen til bunds«.

Både Socialdemokratiet og Enhedslisten finder sagen problematisk. Dansk Folkepartis ellers meget Kina-kritiske udenrigsordfører, Søren Espersen, vil dog ikke lade historien få konsekvenser for udenrigsministeren.

»Når han siger til mig, at han ikke selv vidste det, må jeg tage det til efterretning. Alternativet er, at vi skulle vælte ham, og det vil jeg altså ikke,« siger Espersen til avisen.

Læs mere her.

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Du er nu tilmeldt Politiko Morgenpost nyhedsbrevet.

Tilmeldingen blev ikke modtaget.
Tjek e-mail-adresse og forsøg igen.

Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Vi griber Berlingske og historien om, at Socialdemokratiet nu ophæver den fælles borgfred på skatteområdet.

Den skulle sikre ro og tid til at få genoprejst skattevæsenet efter sagerne om alt fra fejlagtige ejendomsvurderinger til det milliarddyre inddrivelsessystem, EFI, og svindel med udbytteskat.

Men på den socialdemokratiske kongres i Aalborg rettede Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, en hård kritik af regeringen for at nøle med hensyn til genopretningen.

»Vi havde et håb om, at regeringen ville leve op til den tillid, vi har vist, men regeringen har svigtet den tillid, og derfor siger vi klart nu, at nu slutter festen, og nu må regeringen stå til ansvar,« sagde han.

Han pegede blandt andet på, at Skattekommissionen, der efter politisk pres blev nedsat i 2017, har haft svært ved at komme i gang, og et år efter, at den blev nedsat, kun havde modtaget under halvdelen af det nødvendige materiale fra bl.a. Skatteministeriet.

»Det er fuldstændigt utilstedeligt, at man ikke selv fra første færd har sørget for, at de papirer kom over til Skattekommissionen. Det kan ikke være rigtigt, at Skattekommissionen skal sende rykkerskrivelser,« lød det fra topsocialdemokraten, der vil have regeringen i en række samråd om sagen.

Det var i 2015, at alle partier på Christiansborg med undtagelse af Alternativet, Enhedslisten og SF gav hånd på at give skatteområdet ro.

Læs hele historien inklusiv et interview med Nicolai Wammen og en kommentar fra Venstres politiske ordfører, Britt Bager, her.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) ønskede ikke at kommentere den socialdemokratiske melding over for Berlingske.

Til gengæld valgte ministeren tilsyneladende at sætte sig til tasterne i sit nordjyske sommerhus for på Facebook at skrive en lang opdatering, der er formuleret som et åbent brev til S-formand Mette Frederiksen.

»Solen skinner fra en skyfri himmel, men jeg er ked af det, bekymret - og ærlig talt - bedrøvet over Socialdemokraternes udmelding om, at I ikke længere vil samarbejde om at løse skatteforvaltningens problemer og rydde op i skattevæsnet.

Helt ærligt, så forstår jeg ikke, hvorfor Socialdemokraterne nu pludselig ikke vil samarbejde konstruktivt om at genrejse vores skattevæsen, som vi har gjort de sidste 3,5 år - og som jeres dygtige skatteordfører, Jesper Petersen, har ført an i,« indleder Karsten Lauritzen.

»Jeg har valgt ikke at bruge min tid som skatteminister på at »kaste med mudder« og »Christiansborg-fnidder«. Opgaven er for vigtig til den slags politiske platheder, og jeg tror ærlig talt, at de fleste danskere er dødtrætte af den slags politikere - det skaber kun politikerlede,« skriver ministeren længere nede i teksten:

»Derfor er min bøn til dig, Mette, at I overvejer jeres valgstrategi. Overvejer om ikke genopbygningen af en ny skatteforvaltning er så vigtig, at vi bør samarbejde frem for at slås.«

Vi bliver i det nordjyske, men drager fra Karsten Lauritzens sommerhus tilbage til Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

Her vakte det i går opsigt, at partiformand Mette Frederiksen erklærede, at hun vil tage et opgør med den reform af førtidspensionen, som hun selv stod i spidsen for som beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen, skriver Ritzau.

Før sommerferien blev partierne på Christiansborg enige om nogle justeringer af reglerne for førtidspension, men Socialdemokratiet vil gå endnu længere, lød det fra S-formanden.

Hun pegede på, at »især mennesker, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og som enten er blevet meget nedslidte af deres job, eller hvor sygdom er stødt til, ser ud til at have svært ved at få tilkendt førtidspension«.

Du var selv ansvarlig for reformen. Er det ikke dit ansvar, at nogle borgere er kommet i klemme i systemet, spørger Ritzau:

»Jo,« svarer Mette Frederiksen og tilføjer:

»Alle os, der har besluttet at gå denne vej, har et ansvar for, hvordan det kommer til at virke. Og vi må erkende, at der kan være langt fra den tanke, man har bag et skrivebord på Christiansborg til, hvordan det ser ud i virkelighedens verden. Vi skal bruge flere kræfter på at få tingene til at fungere.«

En anden fremtrædende socialdemokrat, gruppeformand Henrik Sass Larsen, fortalte desuden i sin kongrestale, at Socialdemokratiet nu vil have offentlige repræsentanter tilbage i bankbestyrelser. Det skriver DR.

Inspirationen kommer ifølge Henrik Sass Larsen fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Peter Hummelgaard Thomsen, der foreslår at genindføre de offentlige repræsentanter i bankbestyrelserne i en ny bog, han er på vej med. Og forslaget er ifølge Henrik Sass Larsen blevet højaktuelt som følge af hvidvasksagen i Danske Bank.

Gruppeformanden bød i sin tale endda selv ind med nogle ifølge ham oplagte kandidater til bestyrelserne – alle tidligere S-ministre.

»Tro mig. Vi andre og mange danskere vil være lidt mere trygge ved bankerne, hvis Rasmussen, Lykketoft og Stavad sidder med om bordet derinde,« lød det fra Sass Larsen med henvisning til Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft og Ole Stavad.

Den idé får mildest talt en kølig modtagelse hos Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen:

Til gengæld sagde tidligere statsminister og S-formand Poul Nyrup Rasmussen i går til Altinget.dk, at han er godt tilfreds med sit partis mere kritiske linje over for banker, kapitalfonde og Finansministeriets regnemodeller.

»Som partimedlem i et langt liv har det jo svinget op og ned. Men nu føler jeg mig igen på alle strækninger i dyb overensstemmelse med partiet. Man har fundet sporet igen i den økonomiske politik, i vores syn på den offentlige sektor og i vores syn på markedet,« lød det.

Nå ja, så er Socialdemokratiet omvendt i det parlamentariske arbejde blevet mildere stemt over for Dansk Folkeparti, mens forholdet til de tidligere regeringspartnere i de Radikale og den øvrige opposition er mere anstrengt end længe.

Og vil man forstå, hvor anstrengende nogle socialdemokrater finder de genstidige oppositionsfæller i Radikale Venstre og Alternativet, kan man bare læse, hvad formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Frederik Vad Nielsen siger til Dagbladet Information:

»Problemet med Uffe Elbæk og Morten Østergaard er, at de lever i Crazyland, og der bliver ved med at komme crazy udmeldinger fra dem. Og der må man bare sige … nogle gange kunne man godt ønske sig, at spærregrænsen lå på fem procent. Småpartierne skal ikke bestemme den politik, flertallet af danskerne gerne vil have. Punktum,« siger han i en reportage, avisen har lavet fra Aalborg.

... tager også deres afsæt i S-kongressen.

I Kristeligt Dagblad hæfter politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen sig ved, at Mette Frederiksen i Aalborg lod forstå, at hun altså ikke ville være »statsminister for enhver pris« – præcis hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede forud for det sidste folketingsvalg.

Men, men, men, skriver Henrik Hoffmann-Hansen, »når stemmerne er talt op, er der ingen tvivl om, at lederen af det parti, hvis blok har fået flest stemmer, stadig vil betale en hvilken som helst pris for at blive statsminister«:

»Næsten, i hvert fald.«

For godt nok lagde i Mette Frederiksen kongrestale markant afstand til den regering, hun selv var en del af under Helle Thorning-Schmidt – ikke mindst dens formulering i regeringsgrundlaget om at fortsætte den tidligere VK-regerings økonomiske politik i bredeste forstand.

»Men efter valget kan hun imødese præcis samme udfordring som Helle Thorning-Schmidt gjorde i 2011 – hun må formentlig slibe og file så meget på sine valgløfter for at kunne blive statsminister, at de socialdemokratiske vælgere igen får svært ved at genkende deres eget parti,« skriver Henrik Hoffmann-Hansen og fortsætter:

»Det kan blive i udlændingepolitikken, men nok så sandsynligt i den økonomiske politik. De Radikales leder Morten Østergaard har op til den socialdemokratiske kongres krævet reformer, der kan øge det økonomiske råderum. Det betyder reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft, hvad der også er nødvendigt, hvis der skal være råd til at opfylde nogle af de løfter, Socialdemokratiet udsteder på velfærds- og miljøområdet.«

Læs hele analysen her.

Men måske behøver Mette Frederiksen ikke Morten Østergaard.

På dr.dk har politisk analytiker Jens Ringberg begået en analyse med det afsæt, at DF-formand Kristian Thulesen Dahl på Dansk Folkepartis årsmøde i forrige weekend lod forstå, at han godt nok har en plan A om et regeringssamarbejde med Venstre efter næste valg, men omvendt vil tage telefonen, hvis rød blok får flertal, og Mette Frederiksen »får nok« af de andre oppositionspartier og ringer til ham.

»Han kan så være indirekte parlamentarisk fødselshjælper til en Mette Frederiksen-regering. Forklaringen vil være, at hun så ikke skal regere på basis af venstrefløjen,« skriver Jens Ringberg:

»Denne Plan B anses langt ind i både Socialdemokratiets, Venstres og Dansk Folkepartis top som en meget mulig udgang på et turbulent forløb efter valget. Det siger mange kilder samstemmende. Og Kristian Thulesen Dahl er i gang med at gøde jorden i sit bagland. Derfor hans årsmøde-melding om at 'Mette Frederiksen bare kan ringe',« skriver Jens Ringberg.

Læs hans analyse her.

1. Det Konservative Folkeparti skal gå frem til næste folketingsvalg. Sådan lød det fra K-leder Søren Pape Poulsen på de Konservatives landsråd i weekenden, skriver Ritzau.

»Det er ikke godt at vide, hvor stor den bliver. Men for mig er det vigtigt at få fremgang, og så arbejder vi videre derfra,« sagde Pape.

Men hvad hvis det ikke lykkes at få fremgang, spurgte Ritzau:

»Så lykkes det ikke. Men hvis man som sportsmand dribler ned mod målmanden og tænker: Jeg brænder, jeg brænder - ja, så brænder man. Her vælger jeg at tænke: Vi går frem, vi går frem,« svarede Søren Pape Poulsen.

2. Værnepligtige skal kunne beordres tilbage i tjeneste i op til fem år efter værnepligtens ophør. Det fremgår af et lovforslag, som netop er sendt i høring, skriver Jyllands-Posten.

3. Danske myndigheder har siden begyndelsen af maj haft dialog med Facebook om det kommende folketingsvalg, og Google har ligeledes afholdt flere møder med de danske myndigheder om, hvilken rolle virksomheden kan spille i kampen mod misinformation. Det skriver Politiken i en artikel, vi ikke har kunnet finde online.

Forud for valgene i både Tyskland og USA har der været forsøg på at påvirke den demokratiske proces med misinformation og hacking på digitale medier. Hverken Facebook eller Google vil dog gøre sig til dommere over, hvilke nyheder der er sande, og hvilke der er falske.

4.  Tidligere beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) fortiede endnu en central oplysning i undersøgelsen af hendes habilitet og tætte relationer til ejeren af Øens Murerfirma, der har haft et samarbejde med hendes forvaltning. Det skriver BT. Allerslev lejede i 2016 en fransk ferielejlighed af ejeren af Øens Murerfirma, mens murerfirmaet renoverede den daværende borgmesters lejlighed i København.

Flere politikere er på arbejdsrejser.

Hele dagen: Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager 23.-26. september i åbningen af FNs 73. generalforsamling i New York.
Hele dagen: Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg besøger Grønland 24.-28. september 2018 for at få mere viden om, hvordan man i Grønland arbejder med at forbygge, at børn og unge udsættes for omsorgssvigt og seksuelle overgreb.
Hele dagen: Folketingets Europaudvalg deltager i Europol-konference i Bruxelles 24.-25. september 2018

Rigtig god dag til alle læsere.

Source: https://www.b.dk/politisk-morgenpost/bekymret-skatteminister-boenfalder-mette-frederiksen-i-aabent-brev-drop?referrer=RSS